|
1. Hvad er Odd Fellow Ordenen? Odd Fellow Ordenen kom til Danmark i 1878, hvor den første danske loge
blev startet med navnet" Loge nr.1 Danmark". Odd Fellow Ordenen i
Danmark har over 16.000 medlemmer, fordelt på 109 broderloger og 89 søsterloger.
Se mere på Odd Fellow Ordenens hjemmeside.
her.
2. Hvad er en Odd Fellow Loge?
Der findes en eller flere Loger i næsten alle Danske byer. I
Frederiksværk er der en broderloge der bærer navnet: Loge nr. 84 "J.F.Classen"
.Vi er nummer 84 i rækken af Danske Odd Fellow Loger, under den "Den
uafhængige Storloge for Kongeriget Danmark I.O.O.F"
Herudover er der en Søsterloge der bærer navnet
Loge nr. 76 "Sct.Helene"
3. Hvordan bliver jeg medlem/broder af Loge 84, J.F.Classen?
Der er kun få
ting, der kræves for at blive medlem. Du skal være myndig og have et
godt omdømme samt ordnede økonomiske forhold, og Din ægtefælle eller
samlever skal give sit samtykke. Desuden
forlanges det, at Du skal tro på "et
højeste væsen som
jordens skaber og opretholder"Da
Ordenen
ikke kan betragtes som en forening, som Du blot melder Dig ind i,
forlanges det også, at Du har en forslagsstiller, som allerede er
ordensmedlem, og som kender Dig godt.
Kender
Du
ingen Odd Fellows, eller ønsker Du direkte kontakt til vor loge, kan Du
kontakte logens overmester som
herefter vil tage kontakt til Dig.
4. Hvad koster det at at være
medlem/broder i loge 84 J.F.Classen?
Kontingent er. p.t. 680 kr. pr. kvartal. Indvielsesgebyret er 400 kr.
Gradegebyret er
300 kr. pr. grad for de efterfølgende 3 grader.
5. Giver Loge 84 J.F.Classen penge til
humanitære formål?
Ja logen yder efter evne, bidrag til humanitære formål i lokalområdet.
6. Hvor mange er medlem i Loge 84
J.F.Classen?
Vi er p.t. 38 brødre.
7. Hvilken forpligtelser vil jeg få
som medlem?
Der er ikke nogen økonomiske forpligtelser, udover det vedtagne
kontingent. Men der er flere etiske og moralske forpligtelser som
ordensmedlem, der bl.a. siger:
"Vær mod andre, som du ønsker at andre skal være mod dig og dine".
Samt tilstræbe en livsholdning, der skal præge din daglige færd.
8. Kan jeg melde mig ud af logen igen?
Ja, du kan til enhver tid søge om afgang fra logen og dermed Ordenen.
9. Hvor tit er der møder i logen?
Samtlige Danske broderloger, har et ugentlig møde, der i alle loger
begynder kl. 19.30.
Endvidere vil der i mange loger være særlige arrangementer udover disse
tidspunkter,
hvor der flere gange bliver inviteret en ledsager med.
Der er ikke mødepligt, men man får mest ud af logelivet, ved at møde så
ofte man kan.
I loge 84 J.F.Classen holder vi møde
hver mandag kl. 19.30,
dog ikke i sommerperioden
og ved juletid.
10. Kræves der særlig påklædning i
logen?
Ja, - Ved almindelige møder kræves der mørkt tøj,
hvid skjorte, passende
slips,
sorte sokker
og sko.
Ved indvielser, gradetildelinger, mindeloge for afdøde brødre
og andre højtidelige og festlige lejligheder kræves der kjole og hvidt.
11. Kan kvinder blive medlemmer af
logen?
Kvinderne har deres egen loge. I Frederiksværk er det loge nr.76 Sankt
Helene.
Se mere på søster logens hjemmeside:www.76scthelene.dk
12.Hvad er gennemsnitsalderen i Loge
84?
Vi har brødre i alle aldre, fra 35-80 år. Der er flere der har fået 25
års tegn, enkelte 40 og 50 års tegn.
Logen er for alle uanset alder.
13. Hvad er hemmeligt i Logen?
Der eksisterer mange myter om, at alt hvad der sker i en Odd Fellow Loge
er omgærdet af stort
hemmelighedskræmmeri. Det er en skrøne der måske har sin rod i gamle
dages logeliv.
I dag er det eneste der er hemmeligholdt, stort set kun de ritualer der
udspiller sig i forbindelse med optagelse og gradearbejde (forfremmelser) i Logen. |